Ny storsejr til 2. holdet

2. holdet havde i den forløbne uge fået en lille hjælpende hånd da nærmeste forfølger fra Kolding B spillede 4-4 imod Bramdrupdam og dermed ikke længere selv kan afgøre tingene i rækken. Denne overhånd gav man ikke fra sig i dagens kamp imod Vester Nebel som ellers gik frisk til sagerne med god fight og momentvis flot positionsspil.
Efter 12 minutter scorede Chakhrit Nagulrum til 1-0 efter forarbejde af Mads Isaksen. Isak kunne efter 25 min. øge til 2-0. En stærkt spillende Vester Nebel målmand stod dygtigt og heldigt i vejen for yderligere scoringer før pausen.
Det gæstende hold startede 2. halvleg bedst og fik også reduceret i 50' minut og så var der for en periode atter kamp om tingene. Lige indtil Kristian Kausgaard øgede til 3-1 direkte på frispark efter 62 min. Lidt efter fik Isak lov at lave dagens flotteste mål da et skud fra distancen strøg ind i krydset til 4-1. Andrea Laewetz fik lov at lukke kampen af med 2 scoringer til slutresultatet 6-1.
For at sikre oprykningen til serie 3 er kravet mindst 2 sejre i de resterende 3 kampe. Næste kampe spilles hjemme på SPAR NORD ARENA lørdag d. 15. oktober. Kampstart kl 13.30. Modstanderen er rækkens øjeblikkelige nummer 2 fra Smidstrup.