Menu

Klubbens 1. hold spiller i JS til efteråret

image DS i kamp imod Varde i Madsby
Bjarke Holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen
28. maj 2017 kl. 10:40
Klubbens 1. hold tabte lørdag til Varde med 3-0 efter 1-0 ved pausen

Det som alle for længst har indset er nu også et matematisk faktum. Klubbens 1. hold vil være at finde i Jyllandsserien til august. 

Lørdagens hjemmekamp i Madsby formede sig som mange andre kampe, lange perioder med jævnbyrdligt spil midt på banen. Men f'erne formår ikke at producere målchancer.  Gæsterne bragte sig foran efter 18 minutters spil hvilket også var pausestillingen trods en god periode for hjemmeholdet forud.

I 2. halvleg satte det efterhånden sine spor at man ikke for alvor magtede at skabe ubalance i Vardes bageste kæde hvorfor man fik det meste lige i hovedet igen. Kræfterne ebbede ud og Varde kunne øge til både 2-0 og 3-0.  At "Gauer" 10 minutter før tid flot redder et straffespark fik således kun kosmetisk betydning. 

For klubbens ledelse har man gennem det meste af foråret måtte arbejde målrettet efter en forventning om at skulle skabe en ny start til august i rækken under. Som det står at læse andetsteds er man nu tæt på at have køreplanen på plads for dette. 

Med kun 3 kampe tilbage kan vi nu se frem til også snart at lade spillerne lægge foråret 2017 bag sig, sende dem på en -kort- sommerferie og være klar igen i 2. halvdel af juli.

Næste kamp spilles på lørdag d. 3. juni i Tarup Pårup kl 13.00

Luk