Menu

God sejr til DS i bidende kulde

Bjarke Holm Jensen
09. februar 2017 kl. 23:24
DS fik torsdag aften en fortjent sejr i VRK Århus med 3-1

Vejlby-Risskov Centret lagde torsdag aften kunstgræs til en testkamp mellem DS hjemmeholdet fra VRK Århus og FfF. Kampen blev afviklet i noget der mindede om sibirisk kulde, men F'erne kunne tage en fortjent sejr med hjem og varme sig lidt på med cifrene 3-1 efter 1-0 føring ved pausen. 

Begge hold lagde ud i et hæsblæsende tempo med hurtig boldomgang og aggressivt presspil. Det blev F'erne som kom først på tavlen allerede efter 5 minutters spil. En skrå stikning imod feltet blev tilsyneladende spoleret da en VRK spiller fik snittet den undervejs, men også målmanden som var på vej frem blev totalt udspillet af retningsskiftet, så Mike Anderesn kunne spadsere bolden i det tomme mål til 1-0 føring. I fortsættelsen blev f'ernes spil desværre for direkte og uden brug af banens bredde. Dermed blev tingene for forudsigelige og et kompetent hjemmehold kunne i perioder af halvlegen sætte sig på midtbanen uden for alvor at blive målfarlige og stillingen holdt til pausen.

Fra starten af 2. halvleg blev indskiftede Janus Frost pladseret centralt på midtbanen og han blev stærkt medvirkende til at F'erne med bedre variation og sikkerhed i kombinationerne igen fik et overtag. Ved 60 minutter kunne Fuat Hansen på en dyb stikning efter regulær tackling med målmanden få bolden med sig i mål til fortjent 2-0 føring. 

Med en 1-2 reducering 14 minutter før tid blev der imod spil og chancer kortvarig fornyet spænding, men 5 minutter senere kunne Nikolai Frandsen lukke festen til 3-1 efter spilning fra højresiden tæt foran mål. 

Desværre kostede kampen på skadeskontoen hvor både Søren Hansen, Kasper Schmidt og Jonas Møller måtte lade sig udskifte med diverse skavanker.  Derfor blev  spillertruppen  frem imod den planlagte træningskamp i Dalum i weekenden  så indskrænket pga både skader og afbud at kampen er blevet aflyst.  

Luk