Menu

Fredericia fF indtager Monjasa Park

image
Peter Larsen
20. september 2016 kl. 20:56
Torsdag d.22 sept. kl.19 spiller FfF mod Sønderborg

Hvad gør man, når man ikke kan vinde point på sin egen hjemmebane? Man vælger da selvfølgelig at flytte sine hjemmekampe... (Måske er det også fordi vores anfører skal giftes i weekenden)

Derfor er der DS fodbold på Monjasa Park torsdag d.22/10 kl.19.00, hvor Fredericia fF tager i mod FC Sønderborg. En utrolig vigtig kamp hvor nr.1 og 2 fra bunden kæmper om point og om at holde kontakt til rækkens andre hold. Det er således to hold, der er sultne efter point, som støder sammen denne torsdag på Monjasa Park. Vi håber selvfølgelig, at de blå fra Madsby trækker det længste strå, og ud fra tirsdagens træning så det positivt ud på mandskabsfronten. Det unge mandskab fra FC Sønderborg vil dog utvivlsomt gøre alt i deres magt for at få deres første point ind på kontoen. Vi forventer en hård og tæt kamp mellem to hold, der vil gøre alt for at vinde.

Der er som altid gratis entre og mulighed for at købe øl, vand og pølser.

Vi ses på Fredericia stadion (Monjasa Park) Vestre Ringvej 102, 7000 Fredericia.

Luk