Menu

DS tabte 2-0 i Ringkøbing

Bjarke Holm Jensen / foto: Stina Holm Jensen
23. april 2017 kl. 17:33
Klubbens DS hold tabte søndagens kamp i Ringkøbing med 2-0 efter 1-0 ved pausen

Dagen blev nok et nyt lavpunkt målt på antallet af afbud til dagens vanskelige udekamp i Ringkøbing. Til gengæld ramte man med de tilbageblevne en opstilling med 11 spillere som kunne og ville give sig fuldt ud for sit hold. Dette kombineret med en ny storkamp af "fantom-Palle" i målet gjorde at alle spådomme om en forventet nedsabling blev gjort til skamme. 

Ringkøbing startede i vanlig stil med bredt anlagt positionsspil med kantspillerne helt ud på stregerne og havde da også både overvægt i spil og chancer. Efter 22 minutters spil havde hjemmeholdet sin første 100 % chance som prellede af på undersiden af underliggeren. Minuttet efter havde f'ernes sin første reelle chance i kampen da Mike Andersen efter godt opspil slap fri i venstresiden, men fra spids vinkel blev det en mellemting mellem et skud og et hårdt indlæg som passerede gennem feltet.

Efter 32 minutter faldt 1-0 scoringen på retur efter hjørnespark hvilket også var stillingen ved pausen. 

Med en kraftig modvind i 2. halvleg fortonede denne sig næsten udelukkende som en ren forsvarskamp med kun sporatiske optræk til kontraer fra f'ernes side. Scoringen til 2-0 faldt efter 67 minutter på straffespark hvilket også blev slutresultatet.

Næste kamp spilles på lørdag i Madsby kl 13.30 imod Højfyn

 

Luk