DS spillede 2-2 imod Hedensted
Aftenens kamp imod JS holdet fra Hedensted blev en afvekslende og jævnbyrdig afføre som sluttede 2-2 efter 1-2 til Hedensted ved pausen.
Begge hold havde i kampens indledning fokus på egen struktur og medførte at der kun blev få målchancer i begge ender af banen. Meget symptomatisk burde det heller ikke have været nogen stor chance da Hedensted åbnede scoringen efter 18 minutter på en tværbold i feltet hvor målmand og forsvarer ikke kunne blive enige om hvem der stod bedst til at scleare. I stedet smuttede en Hedensted spiller imellem og scorede let i det tomme mål.
Kort før pausen var det Hedensteds tur til at dele gaver ud i midterforsvaret. Mads Isaksen smuttede imellem, stak afsted og scorede sikkert til 1-1. Alligevel blev det udeholdet som fik sluttet 1. halvleg bedst af da FfF's målmand fik sat en fodparade helt skævt så bolden slog en stor bue op i luften og i eget mål til 1-2 ved pausen.
Jævnbyrdigheden fortsatte i 2. halvleg, bare endnu mere omskifteligt i forhold til at have overtaget. Nok i nogen grad forårsaget af mange udskiftninger fra begge sider. Det var dog hjemmeholdet som var farligst i slutfasen og således en naturlig konsekvens da Nicolai Frandsen 10 minutter før tid jagter en løs bold tæt under mål og får den tacklet i mål til slutresultatet 2-2. Han havde kort forinden brændt en åben chance alene med målmanden.
DS spiller sidste testkamp på næste tirsdag i Madsby kl. 19.00 imod JS holdet fra Hatting Torsted.