DS fik første sejr

Rygterne var løbet i forvejen om Oure som et ungt turbo hold som optrådte i bedste "mini-barsa" stil. Tilsat det faktum at de havde vundet klart hjemme og tabt klart ude i de første 2 runder så var man allerede langt i at få et billede af dagens modstander. For på eget græs kom de i fuld fart med besnærende boldomgang og hurtigt pasningsspil. Men i 1.halvleg også med ungdommens naivitet og uden for alvor at kunne omsætte spillet til åbne chancer. Og den slags er f-erne som regel gode til at staffe. Dagens kamp var ingen undtagelse. Efter flere nærgående blå forsøg spilles Mads Isaksen fri af en tværpasning fra Mathias Foged, men chancen løber ud i sandet. Men i det 40'minut opstår en lignende situation, denne gang en tværpasning fra Janus Frost, Isak tager et træk på tværs og banker bolden i krogen med venstrebenet. I det 44. minut øges der til 2-0 da Janus Frost i forsøg på gennembrud sparkes over foden lige indenfor feltet. Måske et lidt billigt straffe, men Simon Stenderup omsætter sikkert til 2-0 før pausen.
2. halvleg startede katastrofalt for f'erne. Højre back Jonas Møller Jensen måtte lade sig udskifte i pausen pga en rygskade. Dette medførte en rokade. Mattias Foged som måske havde gang i sin bedste kamp til dato på den centrale midtbane blev nu dirigeret ned på backen hvor han overhovedet ikke kunne få afstemt sit spil. Så på et vis var pludselig både "Jones" og "Foged" sat ud af spillet og i den ligning blev det en umulig opgave for indskiftede unge Jacob Herskind at finde sig til rette på midten.
Allerede efter 6 minutters spil var Oure spillet helt igennem men en storspillende Jonas Ankerstjerne i målet reddede men han kunne ikke hindre 1-2 scoringen minutter efter da f'erne var totalt udspillet midt for mål.
Efter 10 minutter var den gal igen men helt fri sparkede Oure-spilleren på stolpen. Det var tid for brandslukning og med Stenne i midterforsvaret og "Ålborg" på højre back formåede man faktisk at få fundet sig selv igen og billedet lignede for en periode igen 1.halvleg. I det 23. minut slipper Isak fri i kontra, men afslutter tæt forbi. Minuttet efter er en Oure-spiller så atter blank på en friløber, men Anker parerer i flot stil og riposten sparkes ukvalificeret i sidenettet.
Kampen ud, inklusive 8 minutters tillæg former sig med næsten total dominans fra hjemmeholdet, men de helt åbne chancer er der nu lukket ned for og det er en flok segnefærdige spillere som kan juble over sin første sejr efter oprykningen til danmarksserien.
Med sejren ligger holdet nu pænt pladseret i midten med 4 points for de første 3 kampe og man kan med rigtig mange gode erfaringer i bagagen se frem imod næste kamp førstkommende fredag i Madsby kl. 19.00 imod B1913