Ærgerligt DS nederlag på 2-3 imod Højfyn

F'ernes DS hold spillede lørdag hjemme imod et af de andre hold i bunden af tabellen idet gæsterne fra Højfyn ligger 3. sidst. Og det blev en rigtig bundkamp med oceaner af opspilsfejl fra begge sider og masser af nærkampe. En frisk vind diagonalt over banen gjorde det heller ikke lettere for spillerne.
Set over hele kampen var f'erne spillemæssig bedst men de mange fejl forhindrede at man på noget tidspunkt havde kontrol over begivenhederne og Højfyn var hyperfarlige på deres omstillinger.
F'erne kunne after bare 3 minutters spil bringe sig foran 1-0 da et hårdt slået indlæg blev slået det sidste stykke over målstregen af en modstander. Blot 4 minutter senere fik gæsterne dog udlignet på et godt sparket hjørnespark som dygtigt blev headet ind ved forreste stolpe. Stillingen holdt indtil pausen.
I 2. halvleg fortsatte spillet i samme spor indtil Højfyn igen bragte sig foran på en retur efter hjørnesparkefter 66 minutter. Der skulle dog kun gå yderligere 2 minutter før Mike Andersen igen fik udlignet til 2-2.
Med 10 minutter tilbage valgte f'erne at satse med 3-mands forsvar og 2 angribere. Det gav rigtignok et par chancer men også en endnu mere urolig kamp med adskillige omstillinger imod hvor Højfyn igen og igen løb i off side. Men i det 93' minut gik det galt. Jacob Herskind driblede i en blindgyde i højre siden og tabte bolden. Dette blev startskuddet til kampens sidste omstilling og denne gang var der ikke off-side og Højfyn kunne score sejsmålet til slutresultat 3-2.
Næste kamp spilles på lørdag d. 6. maj kl 13.00 i Oure.
Også klubbens serie 3 hold spillede hjemme lørdag hvor der var lokalbrag imod KFUM. Her måtte f'erne indkassere forårets første nederlag med 4-1 efter 3-1 ved pausen.