Menu

U8 indledte sæson med gode takter

image
Jesper Kawa
25. april 2021 kl. 17:36
Efter en masse træningskampe med forskellige kampformater, var det i dag endelig tid til sæsonens første rigtige turneringskamp.

Det ene af vores 2 hold skulle i ilden mod Øster Starup/Vester Nebel IF- Og det endda på eget græs, og med tilskuere. Så rammerne kunne næppe have været bedre.
Vi har hos U8 vægtet den tekniske træning højt, samt at drengene spiller sammen når de er i kamp. Og de leverede på begge parameter.
I en helstøbt holdindsats, hvor ingen er for fin til at aflevere bolden til en medspiller i en bedre position og hvor ingen er for fin til at ta´turen med hjem og rydde op, blev gæsterne kørt godt og grundigt over. Ingen tvivl om at dagens modstander faktisk var et godt hold.
Men vores arbejdsindsats og blik for spillet var bare bedre. En stensikker 3-1 sejr, i hvad træneren her vil betegne som det bedste spil han længe har set, blev kun holdt nede på de 3-1 fordi Øster Starup havde en virkelig fremragende
målmand med, der både kom ud i vores spillere når de ville afdrible ham, og som kom op og viftede de ellers præcise og hårdere afslutninger over målet.
Vores andet hold skal i ilden på onsdag ude i Erritsø,- så vi krydser fingre for at de kan følge trop og levere en derby sejr.

Godt spillet drenge!

U8 Årgang 2013 træner Tirsdag og Torsdag fra 17-18. Der er altid plads til flere, så har du/I en dreng der ønsker at lære at spille fodbold og samtidig være med i et af Fredericias bedste fællesskaber,- så kig forbi.

 

Luk