Menu

Sikker sejr i sommerens første træningskamp

image
PL
27. juli 2021 kl. 23:05
Allerede torsdag skal de blå i kamp igen

Tirsdag aften var der igen fodbold i Madsby, da klubbens nyoprykkede Jyllandseriehold tog imod det ligeledes nyoprykkede Albaniseriehold fra Middelfart. Kampen endte med en sikker 4-1 sejr til de blå, der var foran med 4-0, inden Middelfart fik reduceret. Med lidt ekstra skarphed og en synsprøve til den ene linjevogter så kunne sejren sagtens have været større. Der var spilletid til hele fem nye spillere hos de blå, og det bliver helt sikkert spændende, at se de nye spillere sætte deres præg på holdet fremover. En af de nye spillere, som dog tidligere har været kortvarigt i klubben, Patrick lagde fra land med et vaskeægte hattrick. Oliver Arum gjorde det til 4-0 efter et formidabelt opspil. 

Desværre måtte vores keeper, Simon, lade sig udskifte, da han blev skadet i forbindelse med Middelfarts reducering. Vi krydser fingre for, at det ikke er noget, der holder Simon ude i længere tid. Det gav spilletid

til klubbens 2.målmand - Som åbenbart er Jones?!? Han holdt selvfølgelig buret rent!

Generelt så det fornuftigt ud hos de blå, hvor der selvfølgelig var nogle spillere, som havde holdt en lidt bedre ferie end andre, hvilket kunne ses på lungerne ;-) Enkelte spillere fik også prøvet nogle uvante positioner, og det er noget som coach Niller også vil benytte sig af i de kommende træningskampe. 

Holdet spiller allerede igen på torsdag kl.19.00 i Madsby, hvor Jyllandserieholdet Egen kommer på besøg. 

 

 

Luk