Kampkort skal som udgangspunkt ikke indsendes til JBU efter hver enkelt kamp.
Det er dog vigtigt at understrege, at begge de implicerede hold har ansvar for at opbevare en kopi af kampkortet. Faktisk er bødetaksten for ikke at være i besiddelse af kampkortet
1000 kroner.
- Vi henstiller kraftigt til, at klubberne tager opbevaring af kampkortene alvorligt, pointerer Ole Frandsen, afdelingsleder for JBU Turneringer.
- Vi ser alt for ofte, når vi i forbindelse med disciplinærsager eller stikprøver indkalder kampkortene hos klubberne, at de ikke har sagerne i orden, uddyber han.
Klar besked til trænerne
I praksis er det træneren eller holdlederen, der får fat i den udfyldte kampkortkopi og derfor er det også vigtigt, at klubben indskærper reglerne for de pågældende.
- Vi håber, at omtalen kan være med til at gøre trænerne opmærksomme på, at kampkortet skal med i tasken, når turen går hjemad efter kampen, understreger Ole Frandsen.
Ansvaret ligger hos begge klubber, dvs. at både ude- og hjemmehold skal sikre sig en kopi af kampkortet umiddelbart efter kampen. Kampkortene er med gennemslag, således at der efter hver kamp er en kopi både til hjemme- og udehold.
Udfyld kampkortet korrekt
Derudover er det også vigtigt, at kampkortet er korrekt udfyldt. Forkerte eller mangelfulde oplysninger kan få store konsekvenser i en eventuel disciplinærsag.
- Typisk oplever vi, at den er gal med f.eks. uoverensstemmelse mellem spillernavn og trøjenummer, forklarer Ole Frandsen.
Spillerens trøjenummer under kampen skal stemme præcist med det anførte navn på kampkortet ud for det pågældende nummer. Også her risikerer klubben en bøde for mangelfuld udfyldelse.
- Det er ærgerlige bødepenge at skulle af med. Og samtidig gør det sagsbehandlingen langsommere og det er ingen af os jo interesseret i, lyder det videre fra Ole Frandse