fredericia

Storsejr over lokalrivaler i sæsonpremiere

FFF Klubnyheder
19. august 2009 - 18:02 af: Jon Sørensen

Serie 4 kom godt fra start og slog Erritsø overbevisende 7-1 i sæsonpremieren.

Serie 4: EGIF-FfF 1-7 (0-5)

Mål for FfF: Patrik "patte" Hansen 3, Patrik Mikkelsen 2, Thomas Madsen 2

Kun 10 minutter skulle der gå i serie 4 før de blå kom foran på udebane mod Erritsø og dermed var sæsonen for alvor skudt i gang.Efter scoringen gik de blå dog ned i tempo og overlod initiativet til et godt spillende hjemmehold. Langtsomt kæmpede FfF sig tilbage og fik igen overtaget på midtbanen, hvilket betød at at man kunne få held til flere scoringer, hvor man primært på scoringerne straffede et tyndt 3-mands forsvar hos modstanderen.

Som kampen skred frem begyndte koncentrationen at svigte og det blev til enkelt mål mod slutningen for hjemmeholdet, men alt i alt en glimrende debut på sæsonen, hvor de blå skal forsøge at spille sig tilbage i serie 3 (eller ihvertfald spille med om oprykning).

Kampens spiller blev Patrik "patte" Hansen der med 3 mål og adskillige gode aktioner havde en god andel i sejren.