|
| Serie 4 tog pusten af Serie 5 FFF Senior 8. oktober 2011 - 20:32 af: Matthias Bossen Efter at være sikret sin oprykning til serie 4, skulle de blå's serie 5 møde det tyrkiske hold med to runder tilbage. Sidst de holdene var i duel var det på udebane - nu kom returkampen i Den Blå Hule. Fik Achmed gang i scoringen igen ? Optakten var som altid intens og koncentreret. Træner teamet synes godt forberedte og spillerne ligeså, der ville dog komme en uforudsigelig forhindring til denne kamp, nemlig det kommende serie 4 hold i Madsby. Rettere sagt - vi blev vores egen værste fjende.
Fra første fløjt var intensiteten ganske glimrende og holdet stod sammen, og holdet var næsten uændret fra sidste spillerunde. Dog havde Matthias comeback efter skade, Erwin, og Coach-Per som var lænket til bænken i første halvleg. Som kampen skred frem så det mere og mere trist ud for de blå, da et heldig skud fra distancen skulle resultere i at de blå kom bag ud. Men herefter trådte Thomas "The Leftfooter" Madsen i karakter, og efter et par snævre driblinger affyrede han et projektil og bolden skulle hentes ud fra tyrkernes mål og de blå var igen med i kampen om sejren.
Pausen kom, og alle så ud til at forstå seriøsiteten af kampens udfald - dette var ingen Walk-Over! Dog var det heller ikke en umulig mission at hente en sejr hjem på kontoen.
Holdet gik ud til anden halvleg, men denne blev som forvandlet til det rene mudder fodbold, ingen kunne lave ordentlige pasninger til hinanden, flere løb forgæves og forkert og flere trænede elementer fungerede ikke. Dette udnyttede tyrkerne på bedste vis og kom tættere og tættere på endnu en føring, men takket være keeper - Martin Jensen aka. Schmeichel - som leverede flere pragt redninger efter hinanden, var han en stor hjælp på at holde stod imod presset.
Men et frispark til udeholdet gjorde udslaget, idet Jonas Dupont vælger at sælge hele holdet og dukke sig i muren, hvorefter bolden glider over i fjerneste hjørne og hjemmeholdet var atter bagud. Dette fik konsekvenser fra trænerteamet, hvorfor man valgte at udskifte den ene forsvar til fordel for en Troldman fra Irak. Man satte hermed alt lid til Achmed og satte ham i front, hvorfor man nu spillede med 3 frontløbere. Hjemmeholdet trykkede mere og mere på for at få point med efter kampen, og utallige forsøg skulle der til, og endnu flere fra Achmed - men ind ville bolden desværre ikke, selv ikke fra Iraks mest frygtede Troldmand.
Dette tyngede de blå, og efter et kontrastød og en tilhørende friløber til en tyrker, skulle Martin på en 1-1 situation, men heller ikke her var heldet med hjemmeholdet, og en stilling på 1-3 var en realitet. Hjemmeholdet, prøvede videre med at gennemføre et opspil med en scoring, men intet kunne rigtig lykkedes. Og stillingen holdte til slutfløjtet og FfF måtte lide deres blot andet nederlag i sæsonen.
Reaktionerne efter kampen lød fra trænerne at holdet havde mistet sin skarphed og kynisme som ellers havde været kendetegnet for holdet hele sæsonen. Yderligere, kunne det ses på spillet at holdet på forhånd var rykket op lød det.
Tilskuer: 6 stk. + 1 hund.
Kampens spiller:
Thomas "The Leftfooter" Madsen
Der er specialist som ham med et venstre ben for holdet. Og med den målnæsen Thomas har vist gennem sæsonnen samt sit store løbepensum han leverede til kampen idag, er det velfortjent og stort tillykke. |


 |