fredericia

Referat fra generalforsamlingen Marts 2011

FFF Klubnyheder
31. marts 2011 - 20:01 af: Carl Erik Jensen



Der har været afholdt ordinær generalforsamling for Fredericia f.F

den 29. marts 2011.

Formanden bød velkommen.

Formandens beretning:
Et år er gået med masser opgaver og udfordringer. Det er ikke i hvert fald ikke opgaver der har manglet.

Det er min 9. beretning som formand for FfF, og jeg kan også afsløre at det bliver min sidste beretning for Fredericia fF. Det er selvfølgelig under forudsætning af at generalforsamling godkender de af bestyrelsen justeringer i bestyrelsen. Nogle vil bemærke, at formanden går midt i en valgperiode, men det er dog ikke tilfældet. Jeg fortsætter i bestyrelsen med lidt andre arbejdsopgaver. Vi vender tilbage, når vi kommer til punktet valg af bestyrelse.

Klubbens status:

Hvordan står det til?

Vi har i øjeblikket i alt 468 medlemmer registreret i vores kartotek.

Og vi har fået styr på vores kontingent. Som det vil fremgå af regnskabet, som Claus Erdmann vil præsentere om et øjeblik viser at en målrettet indsats fra bestyrelsens side og ikke mindst godt arbejde af Inge Kjelde og nu Erik Duer.

Det sportslige:

For seniorernes vedkommende bød året på nedrykninger for de to bedste hold, således vores hold i år spiller Serie 1, 4 & 5. Så kunne man jo frygte at man var kommet i en ond spiral. Men det er ingenlunde tilfældet. Vi har her i sæsonstarten oplevet utroligt positivt start på året. For de, som har oplevet træningskampene har vi oplevet nærmest et generationsskifte på 1. førsteholdet. Samtidig oplever vi stor fremmøde til træning i hele afdelingen. Det lover godt for fremtiden. Der er trods stadig senior, som ikke er kommer ?på græs endnu?.

Damesenior er i år tilmeldt i 7-mands-rækken. Diverse omstændigheder har gjort at vi har oplevet en nedgang i antallet af spillere.

Fremgang har vi også oplevet i ungdom de sidste år og den positive udvikling er fortsat det sidste år. Takket være den kæmpemæssige indsats, der er ydet af ledelsen i ungdom og ungdomsudvalget. Der er virkelig bygget et fundament, som danner grundlag for fremtiden. Det betyder også at behovet for trænere et stort. Vi har igen i år haft stor fokus på uddannelse.

Resultatmæssigt har holdene høstet mange fine resultater. Ingen nævnt ? ingen glemt.

Samarbejdet med Fredericia KFUM omkring de ældste årgange fortsætter det kommende år.  FC Fredericia deltager også i projektet. Et projekt, som er vigtigt og vil være medvirkende at kunne danne fødekæden til de 2 klubbers seniorhold i fremtiden.

Her i foråret har vi også haft fornøjelsen, at kunne udstyre alle trænere i ungdomsafdelingen med nyt træningstøj. I den forbindelse vil jeg gerne sende en stor tak til FfF?s Old Boys støtteforening for støtten. Forrige søndag kunne Niels Bojer Jørgensen og Henrik Outzen hente en check på 65.800 til indkøb af udstyr.

Tak til den flok af frivillige medhjælpere som hver søndag afvikler bankospil i Fynsgade.

Vi har også i år, fornøjelsen, at kunne sende næsten 100 ungdomsspillere til fodboldstævne i Holland.

Bestyrelsen har besluttet, at alle i klubben, stor som lille, skal have oplevelser i form af deltagelse i stævner og ture. Klubben yder et tilskud på 25 % af turens pris til deltagende medlemmer

Til gengæld laver vi en ?kontraktaftale? med spillerne eller deres forældre på 4 timers hjælp ved klubbens arrangementer. Hjælp, som skal være medvirkende til at vi også fremover kan tilbyde vores medlemmer tilskud til disse ture. Ture, som giver oplevelser for livet for den enkelte spiller. Jeg ved, at de, som har oplevet sådanne ture, mindes dem med glæde. Og vi har disse muligheder for at støtte sådanne ture! Takket være vores arrangementer. Selv om Madsby Pige Cup kom ud med et tilfreds resultat ville vi kunne øge resultatet væsentligt, hvis vi ikke skulle ud og finde og betale for eksternt hjælp.

På sponsorområdet har klubben bl. a. genforhandlet aftalen med Albani. Der er lavet en samlet aftale for hele klubben. Og desværre er det, trods ihærdig indsats af sponsorudvalget ikke lykkedes helt, at hente de samme kroner hjem, som tidligere. Ligesom alle andre klubber mærker man vi en skarp konkurrence på sponsormarkedet, Mange virksomheder har reduceret deres budgetter og det mærker vi naturligvis også.

Det betyder selvfølgelig at vi skal ud og finde nye sponsorer for at at kunne finde de samme indtægter. Og det kan være svært i øjeblikket. Vi kan kun opfordre alle til at holde øjne og øre åbne for mulighederne.

I maj 2010 var klubben vært for DBU?s Mikro fodboldskole. Ungdom med Henrik Outzen og Aksel Christensen stod i spidsen for arrangementet. På skolen deltog 12 børn, som gode en god weekend med masser af fodbold og leg. Et arrangement, som klubben høstede stor ros og anerkendelse for.

I juni var klubben så arrangør af Madsby Pige Cup for 15. gang. Med rekorddeltagelse af i alt 127 hold. Stævnet blev afviklet i det herligste sommervejr og høstede ligeledes stor ros. 

I øjeblikket kommer tilmeldingerne en lind strøm til dette års pigestævne.

Så holdt vi sommerferie ? ja de fleste gjorde. Kræmmerledelsen var i fuld gang med at finpudse planlægning af det store marked, som er en meget vigtig hjørnesten af klubbens fundament. Heldigvis var vejret med os på de rigtige tidspunkter og besøgstallet var endnu engang flot til glæde for alle, kræmmerne, Tivoli og mindst os selv, som klub. Takket være en massiv indsats fra frivillig kom Fredericia Heste og Kræmmermarked igen ud med et rigtigt godt resultat.

November deltog jeg i JBU?s regionsmøde i Brædstrup.  Klubben var dog deltog ikke i delegertmøde i Herning.

December holdt klubben traditionen tro julebanko i klubhuset. Ca 65 medlemmer spillede om de mange præmier, som var på spil. Tak til Inge-Lise og Solveig, som igen i år, sørgede for dette denne tradition videreføres.

Fællesmøder med deltagelse af alle fodboldklubber i Fredericia Kommune har været gennemført. Målet har været samarbejde på f. eks. kursussiden. Et af resultaterne har været gennemførelse af fælleskurser for trænere.

Fredericia fF har været involveret i dirftsplanlægning. Klubben er repræsenteret i den brugergruppe, som skal være med i driften af kunstbanen, når den engang ser dagens lys. Som bekendt blev projektet lagt på is på grund af anlægstoppet i kommunen. Men der arbejdes stadig videre med planlægning, så vi er klar når man forhåbentlig finde midler til kunstbaneprojektet. 

Renovering af klubhus.

Som nævnt i beretningen sidste år vil vi fortsætte med istandsættelsen i vores klubhus i det omfang vi kan finde midler til. Her i foråret vil alle vinduer i huset blive skiftet.  Vores gennemgang af klubhuset, håber at vi kunne fortsætte, men der skal naturligvis findes økonomi til det. Bestyrelsen arbejder i øjeblikket på finde disse midler.

Økonomi:

Claus vil om et øjeblik gennem regnskabet for 2009. 

Et regnskab der viser, at vi er meget afhængig af de 2 store arrangementer, nemlig heste & kræmmermarkedet og MPC.

Jeg tør slette ikke tænke på hvis et disse arrangementer af en eller anden grund svigter.

Vi skal derfor hele være på udkig efter nye indtægtskilder

Fremtiden:

Det kommende år vil naturligvis også bære præg af mange aktiviteter.

Af planlagte arrangementer kan jeg nævne DBU?s Pigeraketten, som igen lander i Madsby , DBU?s Mikroskole i maj måned og MPC. Senere kommer naturligvis Kræmmermarkedet i august måned.

I år vil der oven i købet blive et ekstra arrangement, hvor klubben har muligt for at tjene en pæn skilling til klubkassen. Og bare rolig! Det er ikke Harley-stævne og rydning af affald!

Klubben har, takket været et godt fodarbejde, været i stand til at lave en aftale om øl/vand salg på Fredericia C i pinsen. Det sker i forbindelse med den store event Tall Ship, som løber af stablen den 10. juni ? 13. juni. Der ventes et besøgstal på mellem 30.000 ? 150.000. Og mon ikke der er et par stykker af de besøgende, som vil købe en øl af os?

Det er alle arrangementer som vil stille krav om hjælp fra medlemmerne. Så vi skal nok få brugt timerne fra kontrakterne og lidt til. Men vil du være med i en succes, så hold dig ikke tilbage. Det er ikke muligt at komme omkring alle hændelser og begivenheder, som er sket i klubben i gennem 1 år, men alle skal vide -  ingen er glemt!!!!. 

Jeg vil slutte min beretning med takke hele bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde. Ligeledes en tak til alle klubbens medlemmer, samarbejdspartnere og sponsorer for et godt samarbejde i det forløbne år eller rettere 9. år. Det har været en fornøjelse gennem alle årene og jeg synes at vi, sammen, har nået gode resultater gennem årene.

Formandens beretning blev godkendt enstemmigt.

Der blev fra salen efterlyst en mere offensiv og åben information strategi fra bestyrelsen omkring referater og andet nyttige viden til klubbens medlemmer.

Regnskabet v/ Claus Erdmann - blev godkendt af generalforsamlingen. Årets resultat viste kr. 5.368 og balancen kr. 1.145.461,-.   (se bilag A)

Valg

Bestyrelsen udvides fra 6 til 7 i bestyrelsen.

Valg til bestyrelsen; ny formand Torben Andersen blev valgt. Følgende blev valgt til bestyrelsen Timm Nicolajsen og Benno Erdmann. Svend Erik Kristensen går som formand til almindelig bestyrelsesmedlem. Revisor Hans Clausen blev genvalgt.  Bestyrelses suppleanter blev Peter Larsen og Søren Thalund og revisorsuppleant Niels Mosegaard.

EVT.

Vanen tro kunne Benno Erdmann uddele årets Kræmmerpris for dette 18 års gamle arrangement. Prisen gik til et par ?seje tøser? nemlig Inge Lise Larsen og Solveig vonEssen, med tak for indsatsen for denne gang. Prisen gives for den helt specielle indsats i forbindelse med arrangementet.

Tall-Ship arrangementet er et kommune arrangement, hvor klubben har indgået aftale om, at FFF står for alt salg af øl og vand ved de 5 salgssteder på Tall-Ship området. Der er ingen økonomisk risiko for klubben, men et behov for mange frivillige hjælpere. Der er ca 440 hjælper timer der skal fordeles og besættes. 

Fredericia, den 29-03-2011

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar