fredericia

Perfekt forårsstart

FFF Senior
6. april 2009 - 13:36 af: Carl Erik Jensen

Ayhan Tunaligil kåret til kampens spiller foran angriberen Michael Holst. Da serie 1 holdet vandt 2-1 mod ASA i Århus LÆS HER.


.

Perfekt forårsstart

ASA Århus - Fredericia fF 1-2 (1-1)
Mål for FfF: Jesper Nielsen og Ayhan Tunaligil

Holdopstilling:
Kim Heiberg
Simon Stenderup
Jesper Nielsen
Peter Larsen
Christian 'Krølle' Sørensen
Ayhan Tunaligil
Søren Thalund
Lasse Tamberg
Carsten Thuesen
Danni Knudsen
Michael Holst

På bænken:
Patrick Hansen
Daniel Kvist
Lars Poulsen

Fredericia fFs bedste herreseniorhold fik en optimal start på foråret, da de søndag eftermiddag gæstede ASA i Århus. Kampen skulle pga. dårlige baneforhold spilles på kunststofbane, hvilket viste sig at passe de blå rigtig godt.
Det var dog hjemmeholdet, der kom bedst fra start, da de i kampens første minutter scorede efter et hjørnespark. Det rystede naturligvis de blå, der dog stille og roligt spillede sig ind i kampen. Med flot kombinationsspil spillede de sig frem til flere små chancer, hvor det sidste dog lige manglede hver gang. Carsten Thuesen var dog særligt tæt på, da hans skud tog indersiden af stolpen, men desværre var det stolpe ud for venstrekanten, der spillede en solid kamp for Madsbyholdet. Generelt var der mange spillere, der viste gode takter i opspillet. Alligevel var det dog et hjørnespark, der skulle til for at få udlignet. Danni Knudsen smed et hårdt indlæg i feltet, som forsvarsspiller Jesper Nielsen kunne sætte panden på, og dermed var stillingen 1-1.
I anden halvleg fortsatte FfF med at spille bolden flot rundt, og trods det at det ikke blev til nogle store chancer, så havde man fornemmelsen af, at målet nok skulle komme. Det skete midt i halvlegen, hvor højrekanten Ayhan Tunaligil kunne krone en flot indsats med et langskudsmål, hvor hjemmeholdets målmand dog ikke så alt for godt ud. Herefter lykkedes det ASA at presse Madsbydrengene længere tilbage på banen. Hjemmeholdets eneste våben var dog lange bolde, hvilket det blå forsvar nemt kunne dæmme op for. Udover et par langskud var ASA klart farligst på dødbolde. Her lykkedes det dog også de blå at holde stand, og dermed fik de tre point med hjem til Madsby.
Alt i alt var det en god præstation af den nye træner Henrik Nielsens tropper, og det lover godt for foråret. Med sejren fik FfF lavet et godt hul til nedrykningsstregen, og de kan nu tillade sig at kigge opad, hvor der kun er fire point til oprykningspladsen.
På en dag, hvor mange gjorde det godt blev Ayhan Tunaligil kåret til kampens spiller foran angriber Michael Holst.

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar