Fredericia FF – Kolding KFUM
Resultat 3-4
Målscorere:
1-0 Asbjørn
2-0 Bo Christiansen
3-1 Bo Christiansen
Det var et tændt Madsby hold der torsdag aften hjemme tog imod Kolding KFUM. Et hold fra den øvre del af rækken, men også et hold som de blå på en god dag skulle slå. Det startede rigtig godt, og de blå sad tæt på Kolding spillerne der ikke fik meget plads. Bolden blev fint kørt rundt, med specielt Onkel i godt spillehumør. Der var kun spillet 10 min da et godt gennemspillet angreb gav en mulighed for Asbjørn, der ikke svigtede. En sikker afslutning, og 1-0. De blå fortsatte i det gode tempo, og kort efter var det Onkel der fandt Bo i dybden, og rutinen svigtede ikke, 2-0. Kolding kom lidt bedre ind i kampen, og deres bedste spiller, der konstant var en trussel for de Thomas Larsen og det blå forsvar, kunne sikkert og uden chance for en ellers godt spillende Morten Poulsen i målet reducere til 2-1. Men de blå fortsatte, og godt opspil i venstresiden af Ugur, gav Bo muligheden for et par korte træk, og en drømmeafslutning fra 35 meter. 3-1.. Var der nogen der sagde slangehug ?
Ved halvleg var der enighed om at få lukket ned for deres hurtige 10´er, men en dygtig spiller finder pladsen og det gjorde Koldings 10´er. Midt i 2. Halvleg reducerede de igen, og det var som om gassen gik af den blå ballon, og Kolding arbejdede sig sikkert ind i kampen og fik udlignet den blå føring. FfF havde dog muligheder, først i venstre side hvor Michael ”Føtex” flot lagde en aflevering på tværs af feltet, og siden ved Jon fra højrekanten, men ind ville bolden ikke. I stedet kunne Kolding kort før tid bringe sig i front til slutresultatet 3-4.
Træneren Jack var efter kampen skuffet over ikke at kunne holde en 3-1 føring, men erkendte også at Kolding spillede langt bedre i 2. Halvleg og på den bekostning var det måske fortjent nok.
/Bo