fredericia

KFUM/FfF stod ikke tilbage for Hedensted

Nyheder ungdom
11. maj 2010 - 10:56 af: Matthias Bossen



KUM/FfF stod ikke tilbage for Hedensted


Udskillelsesløbet i A-rækken er efterhånden godt i gang. Hedensted synes skræmmende med fire sejre ud af fem mulige, efter det som bekendt var KFUM/FfF, der viste sig for stærke i sæsonpremieren. Via 12-1, 1-8, 0-8 og 7-1-sejre lyder deres målscorer altså på imponerende 40-9. De har senest slået Gauerslund og derfor kunne KFUM/FfF også lægge afstand til sidstnævnte hvis de i dagens kamp evnede at nedlægge Vejle FC, der kom på besøg.


Kampen var ventet med spænding da VFC i en træningskamp besejrede netop det fredericianske ynglingemandskab. Dagens udfald fjernede dog al tvivl om styrkeforholdet de to hold imellem.


Første halvleg var i det store hele en tæt og lige affære, dog med de største chancer tilfaldende værterne, der som vanligt havde angribere i dybdeløb ad flere omgange. De mange dybdeløb kom naturligvis som følge af et flot spilovertag, og den megen løb mod eget mål så ud til at trætte det vejlensiske forsvar. Derudover blev opgaven for udeholdet også meget sværere da de fik tildelt et direkte rødt kort efter en regulær svinestreg efter spilstop. Det skulle værterne da også vise sig at profilere af i anden halvleg.

Efter 0-0 ved pausen blev der foretaget to udskiftninger. Sidste uges matchvinder Leif Larsen kom sammen med den tilbagevendte anfører, Baris Susam på banen. Boldbesiddelsen steg, og det var tydeligt at det blot var et spørgsmål om tid før føringen ville være en realitet. Den kom ganske rigtigt snart, og hvem andre skulle prikke hul på bylden end Mads ?Mac? Isaksen. Med ikke bare ét, men to mål fra topscoreren var hjemmeholdet pludselig komfortabelt i front, og det var da også helt efter spil og chancer på dette tidspunkt. Kampen blev imidlertid afgjort da Tub atter nettede for fæstningsbyens U-19-drenge.

Mike kom på banen med en masse at bevise, og ret beset skyldte den forhenværende FC Ynglinge-keeper også et mål med Vinding-kampen in mente. Efter at være blevet nedlagt i det kriminelle felt fik Mike Rüstü da også lov selv at eksekvere 11-metersparket. Utroligt nok svigtede den ellers veludviklede sparketeknik da han på det skamligste misbrugte chancen. Til gengæld var den nyslåede centerforward hurtigt over riposten og denne gang var en scoring uundgåelig.

Nu var Vejle FC knækket og eneste tilbageværende spørgsmål omhandlede således kun sejrens størrelse. Derudover skulle KFUM/FfF også bestræbe sig på at køre sæsonens første clean sheet hjem. Vi kan ligeså godt afsløre at der blev scoret flere mål, og takket være en atter stærkt spillende Røde i hjemmeburet var det VFC der indkasserede de sidste tre scoringer.

Bemærkelsesværdigt nok var det såmend centerstopper og viceanfører ? i dag anfører ? Mikkel Westermann, der tegnede sig for to af dem, kun afbrudt af et flot flot mål sat ind af Matte, som i øvrigt fik fuld tid ved siden af en igen stærkt spillende Stig Chalmer på den centrale midtbane.


Dermed bliver det to utrolig formstærke tophold, der næste torsdag ? den 20. maj ? krydser klinger i en afgørende dyst i Hedensted. De to mandskaber ligger forud for dét opgør á point, med en afstand ned til Gauerslund på fire point.

10/5-10 Mathias Dueholm aka Dulle the Dulster