fredericia

JM semifinale FC Fredericia U-19

Nyheder ungdom
23. juni 2010 - 18:32 af: Dennis Foged Hansen

FC Fredericia U-19 vandt fortjent JM semifinalen ude mod Team Kjellerup derfor finale i Århus på fredag mod Dronningborg

JM semifinale FC Fredericia U19

Team Kjellerup vs. FC Fredericia 1-2 (0-0)
Mål: 1-0 (58.), 1-1 Daniel Nielsen (84.) og 1-2 Peter Hansen (90.).

Rune Mikkelsen, Anders Jørgensen, Henrik Hansen, Andreas Iversen, Lasse Jørgensen, Simon Christensen, Nikolai Elkjær, Frederik Petersen, Burak Ulusoy, Daniel Nielsen, Steffen Sørensen, Peter Hansen, Mikkel Hansen, Chris Andersen.

Efter en kæmpe sejr i sidst spillerunde skulle FC Fredericia U19 spille ude mod Team Kjellerup i semifinalen om det jyske mesterskab. Team Kjellerup havde vundet deres række forholdsvis overbevisende og holdet består primært af 2. årsspillere. Efter en dag med eksaminerne, forberedelser til eksaminerne og en lang bustur skulle kroppen lige rystes i gang. Vi kommer nogenlunde af sted, men skulle lige omstille os til et hold, der gerne vil spille hårdt og udelukkende slår lange bolde efter deres angribere. Efter en indledning med hårdt arbejde får vi vores pasningsspil til at køre rigtig godt og specielt vores venstre side får gang på gang kombineret sig igennem med flot spil. Vi får ikke scoret på nogen af de kæmpe chancer vi får produceret i 1. halvleg. Vi forsætter det gode spil i 2. halvleg og får stadig produceret gode muligheder og samtidig får vi lukket godt ned for Team Kjellerup. Men efter 58. min. kommer Team Kjellerup temmelig ufortjent på 1-0. Vi forsætter det gode spil, men målene lader vente på sig og først i 85. min. får vi udlignet på en standardsituation, Steffen slår et super frispark til bagerste stolpe hvor Daniel dukker op og dirigerer den i kassen til 1-1. Vi forsætter med den offensive justering vi lavede med 10. min igen, da Team Kjellerup virkede lidt slidte og vi gang på gang fik spillede os godt igennem. I overtiden får vi spillet Steffen fri på kanten og med en super lækker tværpasning får han spillet Peter fri tæt under mål, som efter et godt løb havde kæmpet sig foran deres forsvarsspillere. Vi var kampen igennem farlige på vores standardsituationer offensivt, som Team Kjellerup havde rigtig svært ved at dæmme op for. Sejren på 2-1 var fuldt fortjent om end vi nok burde have lukket kampen lidt tidligere, men drengene skal have kæmpe ros for på intet tidspunkt at stresse spillet og deres evne til at fastholde det gode spil.  

Fredag den 25. juni 2010 spilles der JM finale på neutral bane i Århus mod Dronningborg.