fredericia

Fodbold i F.f.F. skal da være andet end træning ikke !!

FFF Klubnyheder
27. november 2010 - 11:32 af: Niels Mosegaard

Det alle husker fra tiden som spiller, er oplevelserne som deltager i stævner i ind og udland. Udfra princippet noget for noget, vil vi i F.f.F. nu arbejde med en konkret og målrettet strategi for alle spillere i vores klub.

Vores målsætning er at alle både piger og drenge i 2011 skal tilbydes en oplevelse og denne ser vi opdelt som følger:

- 3  bold og 5 mands (U5 til U9)

  • Disse hold vil vi gerne tilbyde én dags stævne, kunne være deltagelse i eksempelvis Safari Cup i Løveparken i Givskud i september
  • Prisen pr. spiller er her ca. kr. 200,- hvor vi gerne vil betale 25 %

- 7 mands bold (U10 til U12)

  • Disse hold skal tilbydes et stævne med én overnatning, kunne eksempelvis være Vesterhavs Cup, som foregår i Hjerting i Pinsen
  • Prisen pr. spiller er her ca. kr. 450 hvor vi gerne vil betale 25 %

- U 13 til U15

  • Her vil vi tilbyde spillerne deltagelse i Euro Sporting Stævne i Holland i Påsken.
  • Prisen pr. spiller er her ca. kr. 1.325 hvor vi gerne vil betale 25 %

- For fælles hold i U17 til U 19, undtaget herfor er hold i FC regi

  • Disse hold tilbydes at deltage i samme stævne son U13 til U15, i Holland i Påsken
  • Prisen pr. spiller er her ca. kr. 1.325 hvor vi gerne vil betale 25 %

- Senior afdelingen

  • Her er vi ved at planlægge en tur til Tyrkiet marts måned 2011 (uge 11)
  • Prisen pr. spiller er her ca. kr. 2.000 hvor vi gerne vil betale 25 %

Vi vil som sagt gerne tilbyde ovenstående til alle piger og drenge, lige fra 3 bold til senior afdelingen. For at kunne tilbyde ovenstående, vil vi bruge/benytte en brugt model som vi kalder noget for noget.

Det betyder helt konkret, at for hvert tilskud vi giver til én tur for et medlem vil vi bede om 4 timers arbejde i modydelse. Ydelsen kan ydes af forældre, vil nok være at foretrække for de små J. Men så snart de er store nok, vil vi helst involvere de enkelte spillere. Da det er dem vi håber, at kunne motivere til at hjælpe fremover.  Arbejdet vil primært skulle udføres til Madsby Pige Cup eller til Kræmmermarkedet, da disse ikke lader sig gennemføre uden frivillig hjælp. Vi vil selvfølgeligt komme med helt konkrete opgaver, man kan melde sig til.

Vi forestiller os at der ved hvert tilskud til en konkret, laves en lille kontrakt spilleren og klubben imellem. Så både spilleren (forældrene) og F.f.F. kan se hvad der er givet tilskud til og med hvilken modydelse.

Det bliver ikke muligt, at betale sig fra at undgå at levere en modydelse i form af de 4 timers arbejde til F.f.F.

Vi håber med dette lille skriv, at kunne skabe en go stemning at gå vinteren i møde på.

Der vil snarrest muligt komme yderligere information omkring de enkelte ture.

 Med blå hilsen

Ungdomsudvalget og seniorafdelingen, Henrik Vilholm Jensen, Aksel Christensen, Henrik Outzen, Bjarke Holm Jensen, Niels B. Jørgensen, Mette Stephansen, Lene Nielsen og Peter Larsen

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar