U13 drenge vinder 4-0 mod Brande IF
FfF-ernes U 13 drenge i mesterrækken mødte Brande på hjemmebane. FfF-erne ligger i toppen af puljen og Brande ligger i midten. 6 minutter inde i første halvleg bragte Oliver FfF-erne foran 1-0 med et pragtfuldt mål skudt fra kanten af straffesparkfeltet. 18 minutter inde i halvlegen øgede Agon føringen til 2-0 med en helflugter over målmanden. FfF-erne gik velfortjent til halvleg med en føring på 2-0. 10 minutter inde i 2. halvleg scorede Arbnor et flot mål fra en spids vinkel. Bolden blev flot placeret på stolpen og gik ind. Kun 20 sekunder skulle der til før Agon scorede til 4 – 0, som blev kampens resultat. FfF-ernes spil fungerede fint over hele banen, og de havde kontrol over spillet hele kampen igennem. Forsvaret stod fint, og når Brande kom til afslutning, var FfF-ernes målmand Patrick klar med flotte redninger. Sejrsangen blev sunget endnu engang i Madsby.
Med til kampen var Patrick Fransen, Simon Christensen, Peter Jørgensen, Rasmus Thygesen, Kristian Knudsen, Brian Vu, Mikkel Madsen, Mahdi Mehr, Emil Mikkelsen, Oliver Outzen, Agon Mucolli, Arbnor Mucolli, Phillip Duer og Anders Nielsen. Trænerne er Henrik Outzen og Brian Knudsen.