Serie 4: FfF-Gaarslev IF 4-2 (3-2)
Mål for FfF: Tayfun 2, Patrik "patte" Hansen 1 og Dennis "menig " Jensen 1
Nuvel det blev til 3 point, men spillet savnede kvalitet. Hjemmeholdet havde mødt Gaarslev i en træningskamp to uger forinden og vandt 13-0, måske det var årsagen til at hjemmeholdet tog for let på det og i den grad underpræsterede. Det skal dog siges at Gaarslev spillede med en helt anderledes gejst end i træningskampen og kæmpede flot kampen igennem. Specielt var Gaarslev hele kampen igennem farlige på hurtige omstillinger, og Gaarslev formåede flere gange at fange de blå med for mange mand med fremme (og tilsvarende manglende returløb). Periodevis fungerede det ok (men heller ikke mere) for hjemmeholdet og man havde i de perioder held til at score de nødvendige mål og få sejren kørt hjem. De blå spiller allerede igen på torsdag, hvor man møder Bramdrupdam i Kolding mod et af de hold der forventes at spille om oprykning og her skal niveauet fra dagens kamp løftes hvis ikke holdet skal sendes hjem fra Kolding med et nederlag.
Kampens spiller blev Jon Sørensen der ydede en god indsats i defensiven samt havde to assists.